Så skal der blandes…!

Så er det blevet tid til at blande sin helt egen ejuice:

Jeg brugte meget tid på YouTube (sådan er jeg) for at se en masse videoer om det her nye univers. Noget var laaangt over mit niveau, og i starten forstod jeg slet ikke princippet i Nettets velnok bedste (i hvert fald største, og udviklet af en dansker) side for selvblandere, nemlig E-liquid-recipes.com. Men med vægten ved hånden kunne jeg pludseligt lettere gennemskue det, da den omtalte opskriftsside viser både, hvor mange ml og hvor mange gram man skal hælde i af hver basevæske og aroma.

Fra starten havde jeg også købt en masse 10 ml-flasker, men dem bruger jeg ikke meget mere. Jeg tager dem frem, hvis jeg skal prøve en ny opskrift, så jeg kan lave en prøveportion, men ellers blander jeg i 30- eller 50 ml-flasker. Med en såkaldt ADV (“All Day Vape,” altså det, man kan dampe så godt som hele tiden uden at blive træt af det) kan man også sagtens gå op i fx 100 ml-flasker – det skal nok blive dampet! :o) Når jeg er ca. halvvejs med en af mine yndlings-juicer, blander jeg en ny portion, så den kan stå og modne. DIY-juicer har nemlig ofte godt af at stå og “samle sig” (også kaldet “steeping” på engelsk) i mindst nogle dage, og gerne 1-2 uger, inden man begynder på dem. Det gælder selvfølgelig ikke alle, og hvis man kan dampe den med det samme, kalder man det “shake’n’vape”. :o)

Ved hjælp af hjemmesiden E-liquid–recipes fandt jeg ud af, at jeg for at blande en væske med 6 mg nikotin skulle have nogenlunde denne sammensætning af en ejuice, hvis jeg kun blander én aroma i, eksempelvis banan:

Forklaring:

1: Jeg vil lave 10 ml.

2: Jeg vil have 6 mg i min færdige ejuice.

3: Væsken er ikke fortyndet med vand eller vodka (dette 3. felt bruges nok aldrig)

4+5: Jeg sjussede mig til, at eftersom aroma er baseret på PG (fordi det “bærer” smag, som jo er det, vi vil have ud af aroma), så  skulle jeg ende med ca 60% PG, derfor også kun 40% VG. Hvis man, som jeg, senere begynder at bruge ren VG som sin nikotinfri base, så klikker man i feltet “Maksimal VG”, så fjernes disse to felter.

6: Dette er nikotinstyrken på den base, man bruger til at blande med. Jeg har jo, som fortalt, en nikotinbase med 40mg/ml, men hvis du køber en nikotinbase med fx 24 mg nikotin pr. ml, så skal her stå 24.

7+8: Min nikotinbase er som nævnt 50/50 VPG, altså halvt af hver af vegetabilsk glycerin og propylenglycol, derofr 50 i hvert af disse felter.

9: Her har jeg indtastet den aroma, jeg ønsker at hælde i. Man får mulighed for at indtaste mange flere aromaer, men her har jeg for enkelthedens skyld holdt  det til én.

Her kan du se den “færdige “opskrift, som den ser ud på siden:

Der er 3 kolonner med tal.

Den første med “ml” er til, hvis du vælger at blande med sprøjter, og den viser, hvor meget du skal suge op i din sprøjte af hver væske og fylde i din flaske til den færdige ejuice.

Anden kolonne er til, hvis du vælger at blande med en smykkevægt (hvilket jeg gør, og det jeg forklarer nærmere på næste side). Altså det antal gram, der skal i af hver væske.

Sidste kolonne viser, hvor mange procent der er i den samlede ejuice af hver enkelt væske. Sådan et %-tal er også det, man normalt ser ved aromaerne i de opskrifter, man finder på Nettet, da det er den enkleste form at beregne ud fra almindelig procentregning: Vil du fx lave 100 ml færdig ejuice, kan du jo kalde det “100%”.

Her kan man så se, at:

15%, altså 1,5 ml, af den samlede mænge ejuice skal være nikotinholdig base.

46,5%+28,5% (samlet 75%), altså 7,5 ml af den samlede mængde ejuice skal være nikotinfri base (PG+VG)

Aroma udgør 10%, altså 1,0 ml.

Under opskriften kan man se, hvor stærk ejuicen bliver, her er de 6mg, som jeg gik efter. PG/VG-forholdet passer med det, jeg indtastede i billedet ovenover og er et af de tal, man ofte ser folk snakke om, “Hvor stærk er din base? Hvordan er VPG-forholdet?” Jo mere VG der er i, jo tykkere væske, men det giver også lidt mindre smag.

Nedenunder står der, hvor mange % aroma der samlet  er i, det er rart nok når man blander flere aromaer i sin væske.

Feltet med pris er rart nok, hvis man vil have en fornemmelse af, hvor godt det er for pengepungen at blande selv, fordi man kan sammenligne med færdigkøbte aromaer, der tit kan koste meget, meget mere, tit mere end 30,- pr .10 ml

 

Nedenunder kan du se en opskrift med flere aromaer:

Dette er opskriften på Bananbolsjer, som man kan finde her på siden. Man kan se, at de 15% nikotin er de samme, da det jo skal være konstant for at give mig de ønskede 6mg/ml ejuice. Til gengæld er mængden af VG og PG faldet, da det blot er “fyld” i væsken og skaber damp eller smag, sammen med aromaerne.

Der er så tilsat 3 forskellige aromaer denne gang, baseret på min egen vurdering af, hvad der giver den ønskede smag. De 7% + 5% + 6% af aromaerne giver samlet 18% i “Aromatotal” nedenunder opskriften.

Og prisen? Er den ikke skøn? Lidt over 3 kroner for 10 ml ejuice! Og da dette er blevet min såkaldte ADV (All Day Vape, altså den ejuice, jeg kan dampe hele tiden, hele dagen, så er det jo en skøn pris! :o)

Nu er jeg dog gået over til at købe nikotinfri base, der er ren VG, for at gøre min væske lidt tykkere og fordi det er nemmere at få fat i. Derfor ser min opskrift til Bananbolsjer nu således ud, som du kan se her.

 

 

 

 

Nogen mener, man kan fremme “modningen” af sine e-juicer ved at varme blandingerne op eller lade dem stå nogle dage eller uger. De mere hardcore lader sågar blandinger stå i flere månder – hvem der dog bare havde den tålmodighed. ;o)